Take me to the Perimeter Protection Group website
Extranet
Steffen Johnsen og Christian Oxdorf

Nytiltrådte ledere

 

Ny administrerende direktør for GPP Perimeter Protection A/S

Den 1. marts 2018 tiltrådte Steffen Johnsen som administrerende direktør for det danske datterselskab i Perimeter Protection Group koncernen.

Steffen Johnsen har tidligere bestridt ledende stillinger i flere danske virksomheder som Plastmo A/S og mira byggeprodukter a/s, og kommer senest fra en stilling som salgsdirektør i Danmark i den familieejede koncern, fischer.

Steffen er uddannet som cand.polit. og har mere end 25 års erfaring inden for byggebranchen såvel nationalt som internationalt.

” Perimeter Protection Group har de rigtige produkter og løsninger, når fængsler, virksomheder, den indre by, infrastrukturen, børnehaver etc. skal sikres mod udefrakommende hændelser. I en stadig mere usikker tid, er det utroligt inspirerende at være med til at sikre liv og tryghed. Jeg glæder mig til at fortsætte selskabets gode udvikling og skabe yderligere vækst og effektivitet” siger Steffen Johnsen.

 

Christian Oxdorf er udnævnt som salgsdirektør for højsikring i Norden

Christian Oxdorf, der tidligere var ansat som administrerende direktør i Danmark, blev pr. 1. marts udnævnt som salgsdirektør for selskabets højsikringsprodukter i Norden. Christian har arbejdet i koncernen siden 2004 først som salgsansvarlig og de seneste år som administrerende direktør.

”Jeg glæder mig til den nye udfordring med produktsalg indenfor højsikring i hele Norden. Udfordringerne fra markedet og specielle begivenheder, gør, at vi måske skal tænke anderledes end tidligere, men det forandrer ikke vor primære opgave: At redde liv og skabe tryghed via vore produkter og løsninger” afslutter Christian Oxdorf.