Take me to the Perimeter Protection Group website
Extranet
Terrorsikrede pullerter

Terrorsikring af den indre by

Terror med instrumentalisering af lastbiler der kører ind i bygninger eller menneskemasser startede med Anders Breivik i Norge, hvor han efterlader en bombe i en parkeret bil. Siden da er det gået slag i slag. Mange lande er ramt af denne fatale terror med dødeligt udfald.

Paris, Madrid, Berlin, London og Bruxelles for blot at nævne nogle af de ramte byer. Også København er ej gået ram forbi. Her kan blot nævnes angrebet på Krudttønden i 2015.

Det offentlige rum terroriseres
I aviserne læser man overskrifter som ”Englands politi opruster for at kunne stoppe terrorister”. ”Nu bevæbnes Paris’ politi med tunge våben” etc. Er det virkelig hvad vi ønsker. Vi der elsker det offentlige rum. Vi danskere, der elsker at færdes frit overalt. Betonklodser har den modsatte effekt. I stedet for at skabe tryghed går tanker vilkårligt til” Er dette et trygt sted at opholde sig” og man ser sig over skulderen for ligesom at være på forkant, hvis der nu skulle ske noget.

Anti-terror foranstaltninger
I flere lande er soldater indsat for at bevogte sensible områder samt tættrafikerede områder som banegårde og byens centrale torv. Dette må siges at være en synlig ændring af det offentlig rum.
Nu i september måned blev der indsat soldater til bevogtning af Synagogen i Krystalgade – en del af regeringens plan med indsættelse af 160 soldater til aflastning af vort politikorps. Men igen. Er det virkelig det bybillede vi ønsker at se. Det Danmark vi ønsker at vise alle vore kære turister. En militærstat?

Betonblokke – har de nogen værdi
I København og Århus har man allerede etableret anti-terror foranstaltninger og plastret byerne til med tunge betonblokke. Ikke et kønt syn. Og trygheden går op i røg. Andre byer som Erfurt, Leipzig og Dresden har fulgt samme vej. Man bliver bange, forledes til at tro det værste blot ved synet af de store betonblokke. Men hvad gør man ikke for sikkerheden.

Men er det nu så sikkert som man tror. Betonblokke giver ifølge krashtest centret Dekra i Tyskland ikke den fornødne sikkerhed. En test med en lastbil i fart skubber betonblokkene til side som i et andet spil billiard. Betonblokke på 4,3 t. Optisk virker betonblokke som sikkerhed. I virkeligheden er betonblokkene til fare for omkringstående mennesker, i det blokkene fejes ud til siden som en anden legoklods. Og desværre standses lastbilen ikke af betonblokkene. Så der er tale om falsk tryghed.

Se videoen fra Dekra kraschtest center her https://www.youtube.com/watch?v=Ybveol56BNc

Udfordringen 
Opgaven ligger i at forene det funktionelle med det sikkerhedsskabende kombineret med det æstetiske. Sikkerhedsforanstaltninger er et nødvendigt onde i dag. Men hvem siger de skal være store, tunge og skæmmende som de store betonklodser.

Pullerter skjult i blomsterkasse

Den effektive løsning
Løsningen på ovennævnte udfordringer er en crashtestet pullert af typen SafetyFlex.

Sikkerhed
Pullerterne i rustfrit stål på 900 mm over jorden stopper effektivt en 7,5 tons tung lastbil ved en fart på 64 km/t eller ved en fart på 48 km/t gældende for en mindre pullert. Bevist ved en PAS68:2010 test. Sikkerheden er således langt bedre end ved en betonklods.

Fundament
Fundamentet har en dybde på kun 200 mm – et teknologisk gennembrud for faste og demonterbare pullerter.  Fundamentsdybden gør pullerten anvendelig i den indre by, hvor undergrunden er spækket med kabler etc. Bliver pullerten lettere beskadiget under et angreb, kan den erstattes uden af forny fundamentet. Ved mindre påkørsler skal pullerten ikke erstattes, da den vender tilbage til sin oprindelige position på grund af en finesse i konstruktionen.

Design og funktionalitet
Det bedste kommer her til sidst!
Designet af pullerten er unikt. Iklædt en stålkappe, skrå eller flad top kan pullerten ændre udseende. Og ikke nok med det. Anvendelse som cykelholder, street furniture – som bænke, borde, blomsterkasser, display ved en gågade, skjult i et kunstværk – alt er muligt.

Mulighederne er mange. Disse pullerter smelter ind i gadebilledet – bliver en del af det frie liv vi elsker og higer efter. Og tanken på terror (som ved de store betonblokke) er væk og erstattet af en smuk og funktionel by med åbne grænser. Funktionaliteten sætter punktum for denne løsning. En løsning, der ikke blot er smuk og sikker med som også har en funktion i sig.

Terrorsikring med pullerter

Set i København
Terrorsikrede pullerter ved Christiansborg (ganske vist af en anden model) fungerer i dag som en del af miljøet. Turister kravler op på pullerterne og lader sig fotografere. Den kendte hestevogn med turister venter tålmodigt på at pullerterne sænkes førend, der er åben passage. En del af vores kultur. En del af Danmark, der glider ind i billedet – uden at man straks tænker Terrorisme.

Læs mere om  løsningen  med pullerter