Take me to the Perimeter Protection Group website
Extranet
Terrorbil

Håb er ingen strategi – når det gælder sikkerhed

Et køretøj kan være mange ting – transportmiddel, statussymbol, samleobjekt eller et dødbringende våben. Det sidstnævnte er bestemt ikke det første, man tænker på. Men et køretøjs vægt, acceleration og hastighed kan forårsage skade – hvis ikke mere – på fodgængere eller bygning.

Hvad enten ulykken skete på grund af, at chaufføren træder på speederen i stedet for bremsen, sætter bilen i bakgear, er fuld, spiller kaffe i skødet, konverserer med en passager, eller chaufføren kun har et mål i hovedet: at skade andre, så er der en løsning på disse problemer:

Omhyggelig planlægning og installation af pullerter kan afbøde disse risici, øge sikkerheden, og forbedre følelsen af tryghed i det offentlige rum.

Forestil dig at være passager i en bil. Du er beskyttet af air-bags, sikkerhedsseler og andre indbyggede ting, der beskytter føreren. Sidder du på en restaurant på hjørnet af en gågade, er der ingen beskyttelse, hvis en bil pløjer sig gennem muren eller menneskemassen – med mindre ejeren allerede har taget konsekvensen af de senere års blodige hændelser og installeret beskyttelse.

Du begynder måske at tænke på et helt fort – stort og skræmmende. Men sådan behøver det ikke at være. Beskyttelse med pullerter fx foran en forretning behøver ikke at være en torn i øjet på nogen som helst. Faktisk kan pullerter i dag forskønne et område, samtidig med at de tilføjer sikkerhed ved fx a skabe en buffer mellem hovedvejen og en sidegade. Mellem sidegade og en stor forretning på hovedgaden.  Sidegaden kan være en gågade og have dyrt isenkram, hotel, 7eleven,  eller en uskyldig familie.

 

Pullerter

Få en risikovurdering
Nogle mennesker har allerede pullerter foran forretningen. Andre installerer kun en pullert, hvis loven eller lokalplanen foreskriver beskyttelse – sikkerhed imod påkørsler / terrorhandlinger.

Vi kan hjælpe hinanden ved at begynde med en risikovurdering, som Kasper Skov Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen tidligere har nævnt. Uanset om man risikovurderer et museum, en butikskæde, Gigantium i Aalborg eller Christiansborg i København ”er der en række vurderinger, der skal laves, før man vælger sine sikringstiltag”, siger Kasper. Spørg dig selv : Er jeg et oplagt mål? Er jeg lettilgængelig? Hvilke former for angreb kunne aktualiseres her.  Hvor galt kan det gå, hvis jeg bliver angrebet af en lastbil, en bombe, en enlig galning med et skydevåben eller noget helt fjerde. Derefter har du et langt bedre overblik over potentielle trusler og du ved måske i samarbejde med en sikringskonsulent hvilket tiltag, der kan imødegå dem.”

Pulleter

Pullerter in Disguise (Pullerter gemt ad vejen)
Med vort sortiment af pullerter kan vi imødekomme ethvert trusselniveau. Fra pullerter, der tjener som afgrænsning af et område, over automatiske trafikpullerter til certificerede crashtestede pullerter, der kan stoppe en lastbil i fart.  Ideen er ikke at plastre vort dejlige land til med produkter, der skæmmer bybilledet. Ideen er at skabe et sikkert åbent rum for alle.

Vore pullerter af typen SafetyFlex kan som en anden kamæleon indgå naturligt i miljøet som en bænk, en stander eller …. mulighederne er mange.